 |
Flere
kulturformer af fjerbregnen Athyrium filix-femina sidst i juni 2012.
-
|
ATHYRIUM FILIX-FEMINA,
FJERBREGNE
|
|
|
|
| Fjerbregnen vokser i mange danske
skove. Den er let at kende fra andre bregner, for selvom den flygtigt kan
minde noget om Almindelig Mangeløv, så er den mere spinkel
af bygning. Linné navngav den derfor Filix femina, hvilket betyder
hunbregne. På hans tid vidste man nemlig ikke, hvordan bregner formerede
sig, så den mere groft byggede Almindelig Mangeløv, der ofte
vokser samme steder som Fjerbregnen, kaldte han Filix mas, det vil sige
hanbregne. Botanikere er dog for længst blevet klar over, at de to
bregner ikke er nært beslægtede, men at de hører til
i hver sin slægt. Af veneration har man i begge tilfælde beholdt
Linnés navne som artsnavn med en bindestreg imellem de oprindelige
navne. |
| Fjerbregnen trives godt i almindelig
ikke for tung havemuld i skygge eller halvskygge. Den kan dog også
klare sig i fuld sol, for eksempel mellem store sten, idet jorden
under sådanne sten kun sjældent tørrer helt ud. |
| De 2-3 gange fjersnitdelte, grønne
blade danner en stor roset, og kan blive op til lidt over en meter høj.
Bladets stængel er almindeligvis grøn med brune avner på
den nederste del. Af og til finder man eksemplarer med røde stængler,
de kan endog være purpur eller helt vinrøde, hvilket er en
meget smuk kontrast til de fine grønne blade. |
|
|
| Fjerbregnens småblade af
anden orden er smallere end tilsvarende småblade på mangeløvbregnen.
Desuden er de dybe- re indskårne i bladkanterne og i nogle tilfælde
helt indskårne (tre gange fjer- snitdelte), og der er tydelig forskel
på de små slør, som dækker sporehushobene på
bagsiden af bladet, mens de tilsva- rende slør hos mangeløvarterne
er nyreformede, er slørene på fjerbreg- nerne aflange og hæftet
i den ene side, som vist på min tegning til venstre. |
|
Til venstre et mellemstort blad
af en fjerbregne med rød bladstængel. Former med røde
stængler betragtes af nogle som kulturformer, og de benævnes
uofficielt med kulturnavnet 'Rubicaule'. Bladet målte 43 cm., mens
de øvrige blade på samme plante var omkring dobbelt så
høje. |
-
|