CYSTPOPTERISARTER
BÆGERBREGNER
Cystopterisarterne er en gruppe bregner, som kun i mindre omfang anvendes som haveplanter. Det kan der være flere grunde til. For det første er det ret små bregner, og for det andet kan årsagen være, at de allerede i midten af juni har modnet sporerne, og bladene derefter begynder at miste det friske udseende, nogle af dem bliver endog halvvisne, for at dø helt væk allerede i det tidlige efterår.
  Imidlertid kan de få nye blade, hvis man klipper alle de døende blade af. Planten kan derved nå at sætte nye blade og sporer endnu en gang i løbet af en sommer. Dette skyldes formodentlig, at flere af dem i naturen vokser langt mod nord eller højt oppe i fjeldene, hvor sommeren er kort. Til gengæld er de rigtige forårsbebudere, så de nogle gange står fuldt udviklede i første halvdel af maj måned.
Cystopteris alpina, synonym Cystopteris regia
findes i naturen mange steder i Asien og Europa, herunder i Norge, Finland og  Sverige, hvor den dog er mere sjælden. 
  Den er hurtigt voksende og danner i løbet af få år en tæt klynge. Den vokser for det meste på kalkklipper og kaldes i Norge Kalklok. 
  Cystopteris alpina er meget hårdfør og tåler ned til -40 gra- ders frost. Den er velegnet i stenbedet eller som kantplante. Højde 20-30 cm.
Cystopteris alpina i maj 2012. En rigtig forårsbebuder 
med fuldt udrullede blade tidligt på året.
-
Bulbiller og en lille ny Cystopteris bulbifera.
-
Cystopteris dickieana
som ses på billedet til højre, findes vildtvoksende på den skandinaviske halvø, i Finland og det nordlige Asien. Den har sin hoved udbredelse i Nordamerika, og findes sparsomt i Grønland, Island og Færøerne. 
  I hele Aberdeen området i Skotland findes en særlig form af Cystopteris dickieana, som i modsætning til planterne andet steds fra har delvis taglagte småblade, så den derved er af betydelig mindre højde.
  Ved opformering fra sporer fra den skotske form er bladene helt som på moderplanten. Højde omkring 15 cm.
Cystopteris fragilis
vokser mange steder i Europa, Nordamerika og på Grønland. Den er almindelig i de lavalpine egne flere steder i Norge endda langt nordpå, mens den i Sverige især findes i mere sydlige områder som Halland og Skåne. Den vokser flere steder i Danmark, mens den er ret sjælden i Jylland, fore- kommer den hist og her på øerne.
   Bladet er to til tre gange fjersnitdelt og bliver som regel op til  25 cm. højt, men kan af og til blive lidt højere i kultur.
  Farven er frisk grøn til mørkere grøn, bladstænglen er mør- kebrun på den nederste bladløse del. 
  Som haveplante er Cystopteris fragilis nem, den trives godt i stenbedet mellem store sten eller som kant foran større breg- ner både i sol og skygge. Højde 20-30 cm.
Cystopteris bulbifera 
stammer fra Nordamerika. Den adskiller sig fra de andre ar- ter ved at være i stand til at formere sig ved hjælp af bulbiller, dvs. yngleknopper, som dannes langs bladstænglen, men også på småbladenes midterstængel. 
  Når bulbillerne, som ses på billedet til venstre er helt udvok- sede, falder de af i blæsevejr eller ved en let berøring. Når de falder til jorden, er de i stand til at blive til en ny bregne, så snart der er fugtighed nok. På den måde dannes efterhånden en hel gruppe af planter. En rask blæst kan så dem et stykke fra moderplanten, men heldigvis er det ret nemt at fjerne dem, hvor de er uønskede.
  Cystopteris bulbifera er en meget nydelig bregne med 2 til 3 gange delte, bleggrønne blade, som ofte har rødlige eller pur- purfarvede stængler. Højde 40 cm.
-
Cystopteris dickieana har bredt sig op mellem stenene 
i kanten af stenbedet.
-
Cystopteris fragilis 'Dentata'
er en af flere kulturformer af Cystopteris fragilis, den adskiller sig ved tandede indskæringer i bladkanterne. Højde 25 cm.
-
Cystopteris montana
findes vildtvoksende i de nordlige egne hele jorden rundt, ikke i Danmark, men i Grønland, hvor den vokser på fugtige steder ofte langs vandløb eller i højfjeldet under pilebuske. 
  Den vokser nogle steder i Skandinavien i over 1000 meters højde på beskyttede fugtige steder, og der findes spredte forekomster af den højt oppe i bjergene i Alperne, Pyrenæerne og Karpaterne.
  Bladene er op til tre gange fjersnitdelte, bredt trekantede og det nederste bladpar meget bredere og mere asymmetriske end de øvrige småblade, der for de nederstes vedkommende er drejet om, så de sidder næsten vandret ud fra stænglen. 
  Vokser med krybende jordstængler og danner efterhånden en åben klump af blade. En nydelig lille bregne, som kan an- vendes ved en dam eller langs et vandløb, eller blot et skyg- gefuldt sted, hvor jorden ikke tørrer for meget ud. 15 cm. høj.
Cystopteris montana maj 2012 på bredden af min dam, hvor den 
vokser sammen med Gudeblomsten Dodecatheon amethystina.
-TIL REGISTRET
Fortsæt med Dryopterisarter Mangeløvbregner-