For at imødekomme behovet for litteratur på dansk om bregner til havebrug udgav jeg i marts 2003 en CD om bregner. Årsagen til, at det ikke blev en bog, var at prisen ville blive for høj med de mange billeder, som jeg fandt var nødvendige, for det er ikke så let at kende bregner fra hinanden. Den CD var med lidt over 790 farve- billeder og tegninger af bregner, bregneblade og nærbilleder af særlige kendetegn ledsaget af tekst.
  November 2015 udgiver jeg en ny udvidet og revideret udgave med mange flere billeder og med oplysninger om hårdførhed og vækstbetingelser ud fra mange års erfaring. 
  Der vises og omtales bregner fra mange steder i verden. Bortset fra nogle få, er de alle hårdføre nok til at vokse i danske haver. 
  Der oplyses om jordbundsforhold, som for det meste er skrevet ud fra egne erfaringer med bregnedyrkning. 
 Med tekst, der ledesages af fotografier af bregner, bregneblade og detaljer af bregneblade og forklarende tegninger, er det lettere at kende dem fra hinanden. 
  Foruden afsnit om bregnearter og sorter, er der et afsnit om kul- detolerance og herunder om bregner, der holder sig grønne om vinteren. Et afsnit om formering fra sporer såvel som vegetativ formering og deling af bregner, et afsnit om skader på bregner, og endnu et afsnit om, hvad de latinske navne betyder.
  Som en særlig nyhed er der et tillæg med stauder, og med bund- dækkeplanter, som jeg har sammen med bregner i min have. 
  CD-en er forsynet et register med klikpile, og lokalt register for hver art med klikpile. CD-en kan altså benyttes på samme måde som denne hjemmeside, men til sammenligning er der langt mere tekst og mange flere billeder på CD-en. 
CD-en er udarbejdet i HTML-format med en skærmopløsning 1024 x 758 pixels så den kan anvendes eller, om ønsket indsættes på en Computer
CD-en sælges til 180 kr. eksklusiv porto og kan bestilles hos: 
Kirstin Nørgaard Pedersen - Agernvej 95 - 8330 Beder - tlf. 86 936258 
Ved bestilling pr. E-mail klik her: Webmaster
EGET FORLAG
ISBN 87-98-5593-2-0
Tilbage til registret