-
DRYOPTERISARTER 2 
DRYOPTERIS AMURENSIS TIL DRYOPTERIS EXPANSA
Der er ikke så mange i den danske natur. Derimod er der et stort antal Dryopterisarter rundt om i verden, og flere af dem kan sagtens bruges som haveplanter. Almindelig Mangeløv og dens kulturplanter er omtalt i mangeløvarter 3. 
Afsnittet Mangeløvarter 4 omfatter de arter som alfabetisk kommer efter Dryopteris filix-mas, Almindelig Mangeløv. Det afsnit slutter dog med en enkelt sjælden steril hybrid, som også findes i Danmark.
-
Dryopteris amurensis 
som ses på indledningsbilledet stammer fra Sibirien og det nordøstlige Asien, og tåler ned til -34 graders frost, men der hvor den kommer fra, er der snedække om vinteren, så den bør plantes et sted, hvor der er godt dræn, eller hvor den ikke udsættes for alt for megen vintervæde.
  Dryopteris amurensis har kort krybende jordstængel og en klyngeagtig vækst. De lysegrønne blade er bredt trekantede, og har en lang fri bladstængel. Højde 45-60 cm.
Dryopteris x australis 
er en steril hybrid fra den østlige del af  Nordamerika. Den er en naturlig hybrid mellem to amerikanske arter Dryopteris celsa og Dryopteris ludoviciana.
  Dryopteris x australis har to gange delte blade, og danner tilsyneladende sporer, men de udvikler så sjældent forkim, at den derfor regnes for at være steril. Den har en meget rank vækst og en langsomt krybende jordstængel og danner efterhånden en stor klump af blade. Højde 1-1,20 m.
Dryopteris carthusiana
er almindelig i danske skove, hvor den for det meste vokser i skygge eller halvskygge og ofte på et noget fugtig sted.
  Bladene er tre gange delt i det mindste på den nederste del, bladets frie stængel måler knap halvdelen af hele bladets længde, og den har få lyse og brede skæl. På en mere tør vokseplads bliver Smalbladet Mangeløv ikke så høj, men så må der vandes i meget tørre perioder. Højde 60 cm.
Dryopteris carthusiana, Smalbladet Mangeløv juni 2012.
Her vokser den på et ret tørt sted, med sol om formiddagen. 
-
Et ti år gammelt eksemplar af Dryopteris crassirhizoma vokser her sammen med andre bregner. Lige foran den ses nogle blade af Athyrium filix-femina 'Fieldiae' og bladspidser af  Dryopteris affinis 'Polydactylae' 

 
Dryopteris caucasica 
ligner Dryopteris filix-mas næsten til forveksling. Det er ikke så mærkeligt, for Almindelig Mangeløv er opstået som hybrid imellem Dryopteris caucasica og Dryopteris oreades. 
  Dryopteris caucasica kan kendes på, at dens blade er lysere grønne, mere afrundede og tydeligt takkede i kanten, og i det mindste de nederste par småblade har dybe indskæringer med tendens til en ekstra fjersnitdeling.
  Dryopteris caucasica vokser i Kaukasus og Tyrkiets bjerg- skove og den er fuldstændig hårdfør. Højde 60-90 cm.
Dryopteris celsa
vokser på grænsen til sumpede områder i Nordøstamerikansk- ske skove. Den er en fertil hybrid mellem Dryopteris goldiana og Dryopteris ludoviciana. Højde 60-90 cm.
Dryopteris clintoniana
er en skovbregne og er endemisk for det nordøstlige USA og Canadas skove, hvor den vokser på fugtige steder. I sin form og levevis minder den meget om Dryopteris cristata, Butfinnet Mangeløv, men den er højere. Højde 60-90 cm.
Dryopteris crassirhizoma
som ses her til venstre, stammer fra Nordøstasien. Den har blanke, lysegrønne to gange delte blade, med småblade langt ned mod grunden på de ranke bladstængler, der har mange rødlig brune skæl. Højde 60-90 cm. 
-
Dryopteris cristata, Butfinnet Mangeløv 
findes vildtvoksende i Danmark i moser og på andre fugtige steder overvejende i de østlige egne på øerne. Mens den ikke er særlig almindelig hverken i Danmark eller i Norge, så har den en noget større udbredelse i Skåne og forekommer også længere mod nord helt op i Värmland.
   De lysegrønne ret smalle lancetformede blade er to gange delte. Småbladene er ustilkede og drejer sig så de sidder næsten vandret. Dette karaktertræk er særlig tydeligt på de oprette sporebærende blade, mens de meget mindre, sterile blade bøjer sig ud til siden, som det ses på billedet til højre.
   Dryopteris cristata kan plantes på et vådt eller fugtigt sted i haven. Den kan klare sig på en mere tør vokseplads men tåler dog ikke udtørring. 
Dryopteris cycadina 
er en smuk vintergrøn og helt hårdfør bregne, fra Japan. Den har en gang delte blade med skarpt savtakkede bladrande, og stængler med sorte eller næsten sorte skæl og avner.
Der er flere Dryopterisarter som ligner Dryopteris cycadina meget, en af dem hedder Dryopteris pycnopteroides, der om- tales under Dryopterisarter 4. Desuden minder den efterføl- genne også noget om Dryopteris cycadina. Højde 60-70 cm.
Dryopteris dickinsii 
vokser fugtige skover i Japan, Kina og Taiwan. Det er en smuk bregne, som har meget lyst, næsten gulgrønt løv. Den er vintergrøn og har en gang delte blade, med små butte indskæ- ringer i bladranden. Småbladets årer ses så tydeligt, at de dan- ner et mønster, som om de var yderligere delt. Derved kendes den fra Dryopteris cycadina. Stænglerne er fyldt med sorte eller meget mørke avner og skæl, som ved bladenes oprulning titter ud mellem det nye gulgrønne løv. Højde 70-80 cm.
Dryopteris dickinsii 'Incisa'
er en kulturform med dybe indskæringer i småbladene, netop ved de årer, som er omtalt under arten oven for. Højde 90 cm.
Dryopteris dilatata, Bredbladet mangeløv juni 2012. Den har selv sået sig på dette noget uhensigtsmæssige sted på kanten af et over en halv meter forhøjet bed bag ved drivhuset, hvor der går en sti lige forbi. 
Dette er årsagen til, at den har fået støtte af en jernbøjle
Dryopteris cristata juni 2012 på kanten af havedammen, hvor den vokser sammen med Primula vialii, som lige er begyndt at blomstre, mens Astilben bagved til højre endnu er i knop.
Dryopteris dilatata, Bredbladet Mangeløv
er almindelig i danske skove. Den er en stor tragtformet bregne, som vokser i skygge ofte på nordvendte skråninger og på en noget fugtig bund. 
  Bladene er tre gange fjersnitdelte og mørkegrønne. Blad- stænglerne har mange mørkebrune skæl med en lysere rand. Bredbladet Mangeløv er vanskelig at kende fra Smalbladet og Finbladet Mangeløv. Ikke så underligt, for den er i virkelig- heden en hybrid mellem Finbladet Mangeløv og en nu uddød og helt ukendt art.
  Et af kendtegnene er at Bredbladet Mangeløv ofte har let bagudrullede bladrande, dog ikke altid når den vokser i dyb skygge. Desuden er stænglens nederste frie del omkring  halvdelen af hele bladets længde, en afstand der er lidt kor tere på Smalbladet Mangeløv. 
  Bredbladet Mangeløv er meget nem i kultur og stiller ikke særlige krav til jorden. Højde 80-120 cm.
Dryopteris dilatata 'Crispa Whiteside'
adskiller sig kun fra arten ved sine meget krusede blade og mindre højde. Denne kulturform trives i skygge og let skygge i almindelig havejord. Højde 60 cm.
Dryopteris dilatata 'Lepidota Cristata'
har reducerede småblade og på grund af de noget forkortede bladstængler en ret stiv vækst med mange brune skæl, som ofte sidder langt op på stænglerne. Højde 40-50 cm.
-
Dryopteris erythrosora, Rødslørbregne
som stammer fra Kina, Japan og Taiwan, har blanke to gange delte blade, der når de ruller sig op er meget mørkerøde, og næsten ikke til at få øje på. Når småbladene ruller sig ud skif- ter farven langsomt til rødgyldent og kobberfarvet for at blive helt grønne, når bladene er fuldt udviklet. Bladfarven er dog fortsat noget brunlig eller olivengrøn. Almindeligvis bevarer Rødslørbregnen sine blade grønne hele vinteren og til tider langt ind i den efterfølgende sommer. Det botaniske navn går igen i det danske navn, og skyldes de røde slør, der dækker sporehushobene indtil sporerne bliver modne. Højde 70 cm.
-
Øverste del af et stort blad af Dryopteris expansa, Finbladet Mangeløv.
Dryopteris erythrosora, Rødslørbregne ved foden af et større asketræ.  20. juni 2012 har bladene næsten samme farve, som den broncefarvede Heuchera ved siden af.
Dryopteris expansa, Finbladet Mangeløv 
vokser tit de samme steder som Bredbladet Mangeløv i dan- ske skove. Den har to til tre gange fjersnitdelte grønne blade, men er af mindre havemæssig betydning på grund af sin store lighed med Bredbladet og Smalbladet Mangeløv. Højde 1 m.
Dryopteris expansa var. willeana 
findes i mindre omfang i den vestlige del af Norge i de lavere liggende områder, hvor den vokser de samme steder som Dryopteris expansa. Ifølge Benjamin Øllgaards bog 'Scandi- navian Ferns' er forekomsten ikke særlig stor, og tilvæksten fra sporer sparsom, så det undersøges om den i virkeligheden kan være en hybrid. Dens lysegrønne løv danner en smuk kontrast til de mørke, næsten sorte stængler. Tyske bregne samlere har den i kultur, og fra dem fik jeg den i 2004.
-Tilbage til Mangeløv 1, Dryopteris affinis
-TIL REGISTRET
Fortsæt med 3, Dryopteris filix-mas, Almindelig Mangeløv-