Onoclea sensibilis, Perlebregne blade august 2012.
-
ONOCLEA SENSIBILIS PERLEBREGNE og 
OPHIOGLOSSUM VULGATUM SLANGETUNGE
Onoclea sensibilis, Perlebregne
har vokset i Nordamerika i over 40 millioner år uden i mind- ste måde at have forandret udseende. I Alberta i Canada er der nemlig fundet aftryk af den i aflejringer fra tertiærtid. 
  Perlebregnen er en flot omkring 80 cm. høj bregne, der bre- der sig med næsten overjordiske udløbere, som dog let kan fjernes, hvis tilvæksten skulle blive for voldsom. 
  Perlebregnen har to slags blade, sterile blade med lange bladstængler og trekantede en gang delte, bølgede og på de nederste småblade dybt lappede indskæringer. De sporebæ- rende blade har en række sporehuse, som sidder i en række 
øverst på lange stængler, de er ved sporemodningen næsten sorte. Sporehusene ligner små perler, og deraf kommer det danske navn, mens det latinske navn sensibilis, følsom, skyldes at bladene visner ved efterårets første frost, så kun de høje sporeblade står tilbage.
  En kulturform med navnet Onoclea sensibilis 'Rot Stiel' er opstået i Tyskland. De nye oprullende blade er dækket af et lag fine hår, der i 'Rotstiel' er mere grå, en fin kontrast til de dybt purpurfarvede stængler. Den røde farve blegner i sommerens løb, men forbliver dog lyst orangerøde, og blade- ne har stadigvæk en mere olivengrøn farve.
Ophioglossum vulgatum, Slangetunge
er en helt anderledes bregne, og er kun taget med her, fordi den vokser i den danske natur, på den skandinaviske halvø og andre steder i Europa, såvel som i Nordamerika.
  Trods flere forsøg har der aldrig været held med at få resul- tat ved såning af sporer fra England. Når den alligevel nu vokser i min have, så er det fordi jeg fik en ret stor klump fra en samlerhave, som skulle nedlægges.
  I den danske natur vokser den flere steder f.eks. på Læsø og øerne i den sydøstlige del af landet. I Jylland kan man finde den i klitlavninger, men ikke i marsken i Sydvestjylland, der er jorden for salt.
  Bladene, som dannes på tykke knopskydende rødder, deler sig et stykke over jorden i et sterilt og et sporebærende blad, som er en del højere end de lysegrønne, brede, elliptiske, blanke og læderagtige blade. Sporehusene sidder i to rækker, som åbner sig ved at revne langs rillerne, når bladet ved spo- remodningen vokser sig endnu højere.
  Det er alt andet end let at få den til at trives, men det kan lade sig gøre. Jeg har i et par spadestiks dybt hul blandet jorden med noget spagnum. Hullet er derefter fyldt op med en blanding af havejord, småsten og en hel del strandsand, og der har den tilsyneladende befundet sig godt i tre år.
Ophioglossum vulgatum, Slangetunge fotograferet juni 2011.
Læg mærke til, at den har to slags blade, de brede sterile blade 
og de høje slanke blade med to rækker sporehuse.
-TIL REGISTRET
Fortsæt med Osmundaarter, Kongebregner-