Osmundaarter Kongebregner

Osmunda cinnamomea, Kanelbregne juni 2009. Bagved ses nogle blade af Osmunda japonica, Japansk Kongebregne,
og foran til venstre sporeblade af Blechnum spicant 'Rickard's Serrate'. Bunddække blomstrende Saxifraga cuneifolia.

OSMUNDAARTER KONGEBREGNER

Osmunda cinnamomea, Kanelbregne
som stammer fra Nordamerika kaldes Kanelbregne på grund af de kanelfarvede sporeblade. Allerede tidligt på efteråret får de sterile blade en helt vidunderlig bronzegylden farve, inden de visner helt bort.

De sterile blade danner en stor roset af udadbøjede, to gan- ge delte blade. De stive, oprette sporeblade i midten er en del højere end de sterile. Kanelbregnen kan blive fra 60 cm. til lidt over en meter høj, afhængigt af hvor fugtigt den gror.
Kanelbregnen er meget hårdfør og tåler ned til -46 grader.

Osmunda claytoniana
stammer også fra Nordamerika. Den er en meget særpræget og elegant bregne og har som flere andre kongebregner to slags blade. De sterile blade vokser i en tæt klynge med de særlig, høje sporeblade i midten. De har den samme slags grønne småblade som de sterile, men de mangler helt på midten, hvor alle småblade uden undtagelse er sporeblade med tætsiddende sporehuse, som bliver mørkegrønne, og næsten sorte efterhånden som sporerne modner, for derefter at visne helt og falde af efterladende et stykke nøgen stængel. De modne sporer er mørkegrønne.
Bladene er ellers lancetformede og to gange delte. Osmunda claytoniana er ikke vanskelig som haveplante, og stiller ikke andre fordringer til jorden end, at den ikke må være for tung og ikke for kalkholdig. Den bliver størst på en fugtig vokse- plads, men klarer sig udmærket på et mere tørt sted i skygge eller halvskygge noget af dagen. Højde 60-90 cm.

Osmunda japonica, Japansk Kongebregne
synonym Osmunda regalis variation japonica. De to ligner da også hinanden en hel del. Men i modsætning til O. regalis har Osmunda japonica almindeligvis sporeblade helt uden sterile småblade, og de sterile blade er en smule mere løvrige.
Desuden er den japanske kongebregne ikke så hårdfør, men tåler dog ned til -18 graders frost. Det er imidlertid en ulempe at den ruller nye blade op omkring tre uger tidligere end de andre kongebregner. Så skulle vejrmeldingen lyde på natte- frost efter de nye blade er kommet i gang, så sæt en stor omvendt spand eller potte over, som holdes på plads med en mursten. Det er beskyttelse nok. Højde 60-90 cm.

Osmunda claytoniana juli 2012. Når sporebladene visner helt og
falder af, ser den ud, som havde den blade i to etager.

Osmunda regalis med oprullende blade først i maj 2012.

Osmunda regalis 'Purpurescens'
er en form, hvis oprullende bladstængler er purpurfarvede, og blade som efterhånden skifter til en lys olivengrøn farve.
Ellers minder den meget om arten, men har dog færre små- blade som sidder længere fra hinanden. Højde 1-1,20 m.

Osmunda regalis 'Undulatifolia'
erhvervet i 1998 under synonymt navn Osmunda regalis 'Crispa'. Med de mindste bladdeles bølgede bladrand er der god grund til at sortsnavnet bør være 'Undulatifolia', som netop betyder bølgeblad. Foruden dette karaktertræk har sorten en mørkere mere blågrøn farve end de fleste andre Osmunda regalis former.
For en gangs skyld er det i Midteuropa og ikke i England denne kongebregne er fundet. Højde 1-1,20 m.

Osmunda regalis var. gracilis juni 2012 på bredden af havedammen.

Osmunda regalis
er virkelig en konge blandt bregner. Den kan blive imponeren- de stor. Den største, jeg har set, voksede i fugtigt område i Cambridge botaniske have. Den var et godt stykke over to meter høj. Og hvilken præstation, kongebregnen visner helt bort om vinteren, så der skal noget til for at komme op i den højde hvert år.
De store blade er lancetformede, to gange delte og med høje stængler. Efterhånden som kongebregnen bliver ældre danner den en stor stamme, nærmest som en blok, der kan blive over 30 cm. høj og mindst lige så bred, og afhængigt af antallet af rosetter også af en anseelig længde. På billedet til venstre er der fire rosetter og deres stamme fylder i længden 65 cm. En sådan blok bliver så hård, at det er nærmest umuligt at dele den med almindelige haveredskaber.
De sterile blade spreder sig ud til siderne, mens de blade, der har sporer i toppen, vokser mere opret. Højde 1,20- 2 m.

Osmunda regalis 'Cristata'
er fundet mellem andre indsamlede bregner 1857 og plantet ud i et klippeparti i haven ved Sizergh Castle i Lake District, hvor den vokser i en kalkholdig jord. og derved beviser, at Osmun- da regalis og kulturformer ikke behøver en særlig sur jord, hvilket ellers er den gængse opfattelse. Højde 1,20-2 m.

Osmunda regalis 'Decomposita'
fundet i England 1901, men senere forsvundet, for at blive genfundet i dette århundrede. Den adskiller sig ved at have næsten tre gange delte blade. Højde 1,20-2 m.

Nærbillede af en sporebærende bladspids af Osmunda regalis,
som er fyldt med millioner af sporer.

Osmunda regalis variation gracilis
er fundet i Midteuropa, men er vist nok af ukendt oprindelse. Dens blade er to gange delte, alle småblade er mindre, kortstilkede og sidder mere spredt end de tilsvarende på Osmunda regalis. Det giver den et let og åbent udseende. Oprullende nye blade er mørkerøde. Højde 1-1,20 m.

Osmunda spectabilis
syn. Osmunda regalis variation spectabilis er fra Nordamerika. Den adskiller sig fra Osmunda regalis ved en mere rank vækst og ved at have orange eller røde stængler, som under oprulnin- gen er purpurfarvede. Bladene er to gange delt, men bladran- den på Osmunda spectabilis er lidt uregelmæssigt savtakket og småbladene sidder med større afstand på stænglen.
Osmunda spectabilis vokser i naturen i sumpede områder over store dele af Nordamerika og synes at foretrække en sur jord. Plantes den på et mere tørt sted bliver den ikke så stor, og det kan være en fordel i en mindre have. Højde 1,20-2 m.

-TIL REGISTRET

Fortsæt med Pellaeaarter-