Polystichum stenophyllum i et lysåbent stenbed, hvor den har skygge til lidt over middag, men dog er plantet ind under en sten.
Det lyse blad såvel som det blad, der er under oprulning har en rødlig farvetone. Fotograferet først i september 2012.
-
Polystichum stenophyllum
som vokser i Nepal, Tibet og i bjergene i det vestlige Kina, har vintergrønne blanke, smalle, to gange delte blade, der under oprulning og nogen tid efter har et let rødligt skær, og rombeformede lidt indskårne småblade. Bladene sidder i en roset, hvorfra de bøjer sig ud til siden i lette buer, og de kan en gang imellem danne en bulbil i bladets spids. 
  En bekendt, som har set den i naturen, har oplyst, at den i Nepal vokser højt oppe i bjergene i klippesprækker og til dels ind under klippeblokke, hvor der er skygge.
  Polystichum stenophyllum er hårdfør i zone 6, det vil sige at den tåler frost fra -23 til -18 grader. Det vil dog være fornuftigt at beskytte den noget mod vintervæde og mod det sene forårs barfrost. Bladbredde 2- 2,5 cm. Højde 15-30 cm.
3. FLERE POLYSTICHUMARTER SKJOLDBREGNER OG NOGLE HYBRIDER
-
Polystichum tsus-simense
er en nydelig lille bregne, som hører hjemme i Østasien. Den har vintergrønne, lancetformede, to til tre gange fjersnitdelte blade nederst på bladet. Farven er mørkegrøn, stænglerne er mørke og forneden med sorte skæl. Småbladene, der er meget regelmæssige, er tilspidsede og ender i en trådtynd spids. 
  Polystichum tsus-simense er hårdfør i zone 7 og kan tåle ned til -18 graders frost. Den klarer vinteren bedst i et forhøjet bed med godt dræn. På varme forårsdage med barfrost om natten kan den være meget længe om at komme i gang med at rulle nye blade op, men så er de betagende, for de nye blade er i begyndelsen hvidgrønne i spidsen, så de danner en smuk kontrast til de overvintrede mørke blade.
  Denne smukke bregne kan gro i delvis eller hel skygge mel- lem sten i let sur til let kalkholdig jord. Højde omkring 30 cm.
Polystichum vestitum
vokser mange steder i New Zealand på den sydlige ø. Den smukke bregne har gyldne ret brede skæl på bladstænglerne og to gange delte blade, som om foråret er dækket af avner, når de ruller sig op. De mindste bladdele er ovale med ret dybe indsnit i bladkanten. 
  Imidlertid er den ikke så hårdfør, at den kan klare meget kolde danske vintre uden beskyttelse. I min have vokser den  under et stort æbletræ, hvor træets  krone og det nedfaldne løv yder den nogen beskyttelse, og der har den klaret sig, siden jeg fik som en lille plante i 2004. Højde 60-80 cm.
Østasiatisk skjoldbregne 1. juli 2012.
nogle af småbladene er mindre end andre på grund 
af frostskade i maj. 
Polystichum tsus-simense juli 2012 i en "fodpose" 
af Saxifraga x geum variation dentata. 
De endnu umodne sporehushobe viser sig på bladets
forside som små lysegrønne buler.
Polystichum wilsonii,
som stammer fra Himalaya, har oprette skællede bladstængler og næsten ligesidede, lysegrønne, to gange delte blade, fyldt med lyse hår, som særlig de oprullende blade er helt dækket af. Det eksemplar, jeg fik foræret sidst på året 2004, var opformeret fra sporer samlet i Kina. Den var ikke ret stor, men blev alligevel plantet ud i haven sommeren 2005. Navnet fik jeg først kendskab til i 2011. Højde 40-50 cm.
Østasiatisk skjoldbregne 1,
som jeg fik ved samme lejlighed sidst på året 2004, kender jeg ikke navnet på. Den var ligeledes  opformeret fra sporer samlet i Kina, og den blev også plantet ud 2005. Den er vokset ret meget, og det er en nydelig ret lys grøn bregne med to gange delte blade, som det ses på billedet til venstre. Den er plantet et sted med sol en del af dagen, og det var måske derfor den fik lidt frostskader foråret 2012. Højden er nu omkring 35 cm. 
Østasiatisk skjoldbregne 2,
som jeg ligeledes fik i 2004, den ligner Polystichum Tsus- simense meget. Den har har to gange delte smalle blade, langsomt aftagende mod spidsen, men alle bladets dele er større end Tsus-simense's tilsvarende. Den har klaret sig i skygge siden 2005 og har nu en højde på omkring 30 cm.
Østasiatisk skjoldbregne 3.
Denne bregne, der også er opformeret af sporer samlet i Kina er en samtidig foræring, som blev plantet i skygge af store bregner, hvis nedvisnede blade har givet den lille skjoldbregne beskyttelse, dog blev den sat ret meget tilbage af forårsfrosten 2012, men den er kommet sig noget i løbet af sommeren og har nu 18 cm. høje, smalle, blanke og to gange delte blade på stængler med lyse skæl og hår, som måler omkring en tredjedel af bladets totale længde. Bladets overside har en  mellemgrøn farve, og den matte bagside er blegere med mange små lysebrune hår også i bladspidserne, men hvad bregnen hedder, ved jeg ikke for nuværende. 
-
POLYSTICHUMHYBRIDER
-
Der er her tale om hybrider, som så vidt vides ikke er opstået i naturen, men opformeret af engelske og tyske bregnesamle- re. De bliver temmelig høje, og bladene og småbladenes form ligger i udseende mellem de to implicerede arter.
  Som flere andre hybrider er disse bregner sterile, men da de producerer bulbiller på samme måde som Polystichum prolif- erum, er det alligevel muligt at formere dem. Mine planter er opformeret fra blade med bulbiller, som jeg har fået foræret.
Polystichum acrostichoides x Polystichum andersonii,
er en af disse hybrider, bladene er blanke og har småblade af form som Polystichum acrostichoides med indskæringer i bladkanten af de øverste og med ekstra delinger i det mindste på nogle af de nederste småblade, et karaktertræk som stam- mer fra Polystichum andersonii, og ligesom sidstnævnte dan- ner den også bulbiller, og selvom det på bladet til højre kan se ud som om, den har sporer, så er det kun tilsyneladende, for denne hybrid er steril. 2012 er højden 60 cm.
Polystichum acrostichoides x Polystichum proliferum har småblade med samme form som P. acrostihoides, men de er delt som på Polystichum proliferum og på samme måde som sidstnævnte danner bulbillerne små blade, allerede mens de sidder på moderplanten. Tilsyneladende er den lige så hårdfør som Polystichum acrostichoides, for ganske vist vokser den på et ret beskyttet sted, men den er også plantet ud andetsteds i haven, og der har den det lige så godt.
2012 er højden 65 cm.
Polystichum braunii x Polystichum proliferum
har fine blanke blade og småblade helt til grunden ligesom P. braunii, de er dog tydeligt mere delte ligesom det andet ophav Polystichum proliferum. Nogle af de store blade er smallere nær ved toppen, det skyldes antagelig, at den har dannet sine bulbiller netop på det sted, hvor bredden aftager, mens blade uden bulbiller har normal bredde. Højde 75 cm.
Polystichum setiferum x Polystichum proliferum
danner bulbiller med små blade på helt samme måde, som den sidstnævnte. På den måde har den nye plante kun ulejligheden med at danne rødder. 
  Det ser i øvrigt ud, som om der dannes både bulbiller og spo- rer, men planten er steril. Blade uden bulbiller er tydeligt større i alle enkeltheder, som det ses på billedet til højre, og det ser endvidere ud til, at blade med bulbiller er delt på samme måde som på P. proliferum. Højde 65 cm.
Den slags bulbildannende hybrider er forholdsvis lette at op- formere, men antallet af bulbiller er alligevel ikke så stort, at det kan anvendes kommercielt, med mindre man er i besiddel- se af et stort antal planter.
-
Polystichum aculeatum x Polystichum proliferum
har småblade, som er delt på samme måde som Polystichum aculeatum med stilkede småblade af anden orden, men de er lidt bredere og har indskæringer i bladkanterne ligesom Polystichum proliferum. Den er plantet i dyb skygge under et stort æbletræ.
  Denne hybrid har jeg fået som en meget lille plante i oktober 2004. Den er først blevet plantet ud i 2006, og i år er det før- ste gang, den har produceret bulbiller. Højde 60 cm.
Polystichum andersonii x Polystichum setiferum,
er blevet krydset med hinanden og danner bulbiller ligesom sit ene ophav P. andersonii, og selvom det kan se ud som om, at denne hybrid har lidt sporer, så er den steril, og som det ses på billedet til venstre, ligner småbladenes delinger mest P. setiferum af form, mens indskæringerne i bladkanterne er som på P. andersonii. 2012 er højden 65 cm.
-Tilbage til 1. fra P. acrostichoides til P. pseudomakinoi
-Tilbage til 2. Polystichum setiferum og kulturformer
-TIL REGISTRET
Fortsæt med Pteridium aquilinum Ørnebregne-
eller med en ulvefod, Selaginella kraussiana-