Adiantum raddianum og Adiantum raddianum 'Pacific Maid' juli 2012. De to potter blev taget ind i stuen i september.
-
BREGNER TIL VINTERHAVE OG STUEBRUG
Hver sommer står en række potter uden for bregnedrivhuset, men om vinteren bliver de taget indenfor i stuen eller sat i ind i drivhuset, som bliver holdt frostfrit. Bregnerne i potterne er nemlig ikke hårdføre nok til at vokse ude i haven. Hvis
de skal helt ind stuen, er det vigtigt at få flyttet dem før tem- peraturen bliver alt for lav, især hvis det ikke er muligt først at have dem inde et køligt sted. Den slags bregner kan også gro i en vinterhave plantet ud direkte eller stående i krukker.
-
Adiantum hispidulum,
som er fra Australien og New-Zealand, ligner fuglefodsbreg- nen, Adiantum pedatum, men er ikke hårdfør nok til at vokse udendørs i Danmark, dog kan det lade sig gøre i en vinterha- ve. Den er ikke blevet afprøvet som potteplante.
  De blanke blade har i begyndelsen en forbløffende farve og er praktisk talt ikke til at få øje på,  før de har rullet sig ud, den dybt røde farve skifter i løbet af omkring to til tre uger til mørkere grønt med et let brunligt skær, noget afhængigt af, hvor lysåbent den vokser.
Adiantum raddianum, Venushår
som ses til venstre på ovenstående billede er en af de bregner, som kan bruges som stueplante også i en tør centralvarmeluft, dog må jorden helst ikke tørre helt ud, men heller ikke være meget våd, så det er nødvendigt at vande lidt ad gangen og helst omkring tre gange om ugen.
  Adiantum raddianum stammer fra Mexico og Vestindien.  bladene har tynde mørke stængler og er to til tre gange delt. Nyoprullende blade er lyserøde, og ellers er farven frisk grøn. I potte eller krukke bør den plantes om årligt og fornys ved at klippe bladene helt ned. Jorden bør være neutral til en smule sur og med et mindre indhold af groft sand og småsten for at gøre den porøs. Højde 40-50 cm.
Adiantum raddianum 'Pacific Maid',
som ses i potten til højre på billedet ovenfor, er en af omkring 25 kulturformer af denne bregne. Den behandles på samme måde som beskrevet ovenfor. 
Asplenium obtusatum i potten udenfor drivhuset august 2012.
Davallia teyermannii før Humata tyermanii
stammer fra subtropiske til tempererede områder i Kina. Den sirlige bregnes mørkegrønne, tre gange delte blade udgår fra en krybende stængel dækket med fine silkehår, fordi den er epifytisk, så den kun danner rødder, hvor det er muligt. Dette er formodentlig medvirkende årsag til, at den er forholdsvis nem som stueplante, hvilket antagelig skyldes den næring, der er oplagret i de kraftige krybende stængler. 
  Bladene kan holde sig fint i flere år. Forsøg med udplantning
i bregnedrivhuset for nylig ser ud til at gå fint. Højde 30 cm.
Lygodium japonicum
klatrende bregne kan ikke vokse ude i Danmark om vinteren, men i en vinterhave, et frostfrit drivhus eller som potteplante er den en spændende bregne. Dens ganske tynde bladstængler snor sig villigt op ad en bambusstok, og det går hurtigt, når den er plantet i en potte og bruges som stueplante. 
  Småbladet består foruden den øverste del af fem uregelmæs- sigt indskårne blade af 2. orden, og sporerne dannes på bagsi- den langs bladkanterne. 
  To eksemplarer i bregnehuset er siden 2008 ikke blevet mere end 60 cm. altså ikke så høj som potteplanten, der var på vej til at blive på højde med mit bornholmerur i august 2012, og så er den oven i købet meget nem at passe. I de japanske skovbryn  hvor den kommer fra, klatrer den op i en højde på 6 m.
Onychium contiguum,
som stammer fra Østasien, har fire gange delte blade, og dens smalle småblade får den til at minde om en gulerodstop. 
  Den har kunnet klare sig udendørs i Østjylland i det mindste i nogle år, men den blev næppe mere end 25 cm. høj og havde kun ganske få blade. Da den vinteren 2011-12 gik ud, vokser den nu kun i Bregnedrivhuset. Højde 45-60 cm.

 
-
Adiantum hispidulum fotograferet i juli 2012, mens de nye blade endnu ikke havde skiftet farve til grøn.
Asplenium obtusatum
er fra Australien, New-Zealand og Sydamerika. Den har tykke nærmest sukkulente, mørkegrønne blanke blade, er en gang delt med tandede bladkanter. Den vokser i en tæt gruppe, og de nye bladanlæg er fyldt med sorte hår, og stænglerne har spredte mørkebrune skæl. Potten, som står foran drivhuset om sommeren er så stor, at den bliver sat inden for i drivhuset om vinteren. Men det har vist sig, at denne bregne er glimrende og nem som stueplante, netop fordi den er sukkulent.
  Udendørs kan der være problemer, fordi snegle af alle slags er efter de tykke saftige blade, så potterne udenfor drivhuset står på en lav hylde på ben med strøm, så snegle holdes væk.
Asplenium oblongifolium
er fra New-Zealand, og den minder flygtigt set om Asplenium obtusatum, så længe den er lille, men den er ikke sukkulent, og den har bløde blanke småblade. Et særligt kendetegn er de mørke, næsten sorte skæl nederst i rosetten, som i begyndel- sen ender i et meget langt krøllet hår, som dog let brækker af, så skællene derefter sidder tilbage som en sort børste. Den er nem både ude og inde, men sneglene kan også godt lide den. 
Højde 50-70 cm.
Asplenium terrestre
fra New-Zealand har mørkt grågrønne, to til tre gange delte blade, i det mindste på den nederste del af bladet. 
  Asplenium terrestre foretrækker at vokse skyggefuldt i ret sur jord, men er ikke hårdfør nok til at vokse ude i Danmark.
Den bliver omkring 20 cm høj og er en sød lille bregne. Det synes sneglene desværre også.
Dvallia teyermanni syn. Humata tyermanii, Harefodsbregne, 
fotograferet juli 2012. 
Potteskjuleren er en 'hjemmelavet' kopi af en kumme i græsk keramik 
fra 14-13 århundreder før kristus.
-
-
 
Pellaea viridis
findes i fugtige skove nogle steder i Florida og er selvfølgelig ikke hårdfør nok til at vokse udedørs i Danmark. Hos mig er den opstået i såning af andre sporer, idet den aldrig har været bestilt hjem. Imidlertid kan den anvendes som stueplante og tåler udmærket at blive sat ud om sommeren.  Pellaea viridis skal som stueplante vandes moderat, altså ikke for meget, men jorden må ikke tørre helt ud.  Højde 45-60 cm.
Pentagramma triangularis
Der er kun to arter af Pentagramma begge hjemmehørende i Nordamerikas fyrreskove fra British Colombia i nord og til Californien i syd samt i det nordvestlige Mexico, hvor de vokser i klippesprækker men også langs vejkanterne. 
  I USA kaldes Pentagramma triangularis for "gold bach fern" fordi bladets underside er dækket af et tæt, gult vokslag, men ved sporemodningen dækker de sorte sporehuse næsten helt det gule vokslag. De tynde høje bladstængler er mørkebrune, næsten helt sorte og uden skæl. De nye blade er lysegrønne med et gult skær men bliver senere mørkegrønne. Den vok- ser i mit bregnedrivhus men trives ikke som potteplante.
Phlebodium decumanum,Synonym Polypodium decumanum
er en epifyt fra Mexico, Central og Sydamerika. De høje en gangdelte grågrønne læderagtige blade udgår enkeltvis fra en tyk krybende stængel dækket af stive rødbrune hår. En flot bregne, som kan vokse i en potte, der ikke behøver at være så stor, fordi dens tykke krybende stængel blot vandrer videre helt ud over pottens kant uden at skade planten.
Højde 65-85 cm.
Pellaea falcata
findes i kystnære skove på New-Zealands nordlige ø's østside, og i Australien. Den har en gang delte blade og mørke lidt skællede bladstængler. Bladene, der har en kraftig struktur, er blanke, i begyndelsen friskt grønne og siden mørkere med lys underside. Bladstænglernes frie del kan være 20 til 25 cm. og bladenes fulde højde op til 50 cm. Dog bliver den ikke helt så stor som potteplante. Den kan blive angrebet af lus, så se efter på bladundersiden en gang imellem, men skulle det ske, så er det enkleste at klippe den helt ned og vande pottejorden med et insektmiddel, anbringe den køligt, passe den med vanding, og nye blade vil forholdsvis hurtigt igen rulle sig op.
Pellaea rotundifolia
vokser mange steder i New-Zealands natur, og den fandtes oprindeligt ikke andre steder.
  Pellaea rotundifolia kan få op til 40 cm. lange blade, hvis frie spredt skællede del af bladstænglen måler fra 5 til 20 cm. De glinsende mørkegrønne blade er delt en gang og udgår fra kort krybende rødder. Småbladene har korte stængler, er læder- agtige og næsten runde med fint takket kant. 
  Pellaea rotundifolia bliver en gang imellem forhandlet som potteplante her i landet, og er især velegnet som ampelplante, da de forholdsvis bløde bladstængler bøjer sig til siderne.
Pellaea viridis som potteplante foran bregnedrivhuset
august 2012.
-
Ruhmora adiantiformis, 'Leather Leaf' 
findes i naturen i subtropiske egne i Chile, Sydafrika, Austra- lien og New-Zealand. Ruhmora adiantiformis dyrkes i stort omfang til afskæring ikke mindst i USA. På grund af bladenes læderagtige struktur forhandles den med navnet 'Leather Leaf' og anvendes i binderi til buketter og dekorationer, fordi de afskårne blade er meget holdbare. 
  Ruhmora adiantiformis vokser epifytisk, og bladene udgår fra krybende jordstængler. Bladene er delt to gange, og som det latinske navn siger, ligner de Adiantum. Bladfarven varierer noget efter lysforholdene. 
  Ruhmora adiantiformis er meget velegnet som potteplante og kan sagtens være på sommerophold udendørs, blot skal den tages ind før nætterne blive alt for kolde, den kan oven i købet tåle at stå i solen i en vestvendt vindueskarm. Jorden må helst ikke tørre helt ud men må heller ikke overvandes. På grund af de krybende jordstængler bør den hyppigt plantes om, da den ellers får for lidt plads i potten. 
 
Pteris cretica
vokser ikke kun på Kreta, men i tropiske og subtropiske om- råder mange steder og med en udbredelse så stor, at oprindel- sen er uklar.
  Pteris cretica har kort krybende jordstængler, som danner en klump af kraftigt grønne blade med fra to til fire småblade, hvoraf det nederste er tvedelt næsten inde ved bladstænglen.
  Den tåler ikke de frostgrader, som vi har i Danmark, men er en fin plante både i en vinterhave og i en stor krukke, der sagtens kan være inde i en varm stue om vinteren. Hvis potten sættes ud om sommeren bør det være et sted med læ, for stærk blæst kan skade bladene.
  Der findes en del kulturformer af forskellig størrelse og med forskellige slags delinger og tegninger på bladene, de kan alle behandles på samme måde. Højde 15-60 cm.
Ruhmora adiantiformis vokser frit i bregnedrivhuset, og sådan kan den også vokse i en vinterhave.
Pteris actinopteroides
har to slags blade, sterile og sporebærende, som bliver noget højere end de sterile. Bladene er for det meste to gange delte med tendens til en tredje deling. Den danner i løbet af et par år en tæt tue af blade.
  Denne fine lille bregne er bragt i kultur i USA i 1990erne, men de planter, jeg har, er opformeret fra sporer samlet i Yunans bjerge i 1996 og leveret til mig gennem en bekendt.
Den tåler nogen frost, og det er derfor forsøgt at have den ude i haven, men når vinteren bliver som 2011-12, går den ud. Den er nu en af dem, som står foran drivhuset om sommeren og sættes indenfor om vinteren, for den er ikke så god som stueplante. Højde 15-45 cm. dog højst 25 cm. i potte.
Pteris cretica juli 2012.
-TIL REGISTRET
TIL SNEGLEBEKÆMPELSE MED STRØM-
NÆRMERE OMTALE AF CD-rom: BREGNER