-
ELEKTRISK SNEGLEHEGN
DRÆB DEN IBERISKE SKOVSNEGL INDEN DEN KAN LÆGGE ÆG
I løbet af juni måned 1998 blev salathovederne ødelagt, og den nyspirede forsvandt i løbet af en eller to nætter. Haven var blevet invaderet af iberiske skovsnegle. Vi blev snart trætte af at fange snegle med ølfælder, så ud fra formodning om, at de væskefyldte snegle ikke kunne tåle at få elektrisk strøm igennem sig, gennemførte vi forsøg forskellige former for fælder, hvor sneglene for at nå frem til de eftertragtede grøntsager var nødt til at passere to strømførende tråde. 
   Trærammen omkring et forhøjet bed blev forsynet med to tråde som vist på fotografiet. Trådene er her af galvaniseret hegnstråd, men det har vist sig at kobbertråd er bedre.
 
De to ledninger var forbundet til en transformator, som gav 12 volt vekselstrøm. En adapter af den slags, som anvendes til en juletræskæde, som ligeledes giver 12 volt eller et batteri på 9 volt kan også bruges. Det er fortrinsvis de små og halvstore snegle, der kommer i klemme under trådene og derved udskiller så meget slim, at de tørrer ud. 
   En af de sidste dage i juli måned samme år begyndte jeg at tælle de små og halvstore døde snegle der var blevet hængende under trådene. Der var 18. I august talte jeg 178, i september 199 og de første ti dage af oktober 36 døde snegle. Samtidig med gik vi ud sent om aftenen og samlede store snegle, som blev skoldet ihjel, der var en del, men de blev ikke talt.
  1999 begyndte blev de døde små snegle talt fra begyndelsen af april, og til midt i oktober, da så det således ud:
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
42
58
129
177
278
253
170
I alt 1107 mindre snegle. Samme år blev der slået 1221 fortrinsvis større snegle ihjel på anden måde. Allerede i 2000 holdt jeg op med at tælle dem, for der var så få, at det ikke var umagen værd at tælle dem, og større snegle så vi kun en gang imellem sidst på sommeren, og således er det stadigvæk nu i 2005. Vi kan altså på den måde holde antallet nede, fordi de små snegle dør, inden de bliver i stand til at formere sig, men det forhindrer naturligvis ikke, at der sidst på sommeren kommer store snegle ind udefra. 
   Undtagen når der er faldet sne, har vi nu strøm fast installeret adskillige steder i haven. Et vigtigt sted er omkring kompostbunken, for derved forhindres sneglene i at gemme sig der om vinteren, og hvis det alligevel skulle ske, vil de skulle passere strømmen for at komme ud om foråret.
Foruden de faste steder har vi nogle sneglefælder, der får strøm fra  9 volts batterier, der er anbragt i en plastikdåse, så de ikke bliver våde, når det regner. Fælden på billedet er lavet på en aluminiumsplade. Strømmen tilsluttes med ledninger fra batteriets poler den ene til aluminiumspladen og den anden til de to kobbertråde.
   Som lokkemad bruges agurkeskiver anbragt inden for trådene og for at  forhindre andre smådyr i at blive ramt af strømmen, dækkes fælden med et stykke  krydsfiner af mindst samme størrelse som alumini- umspladen. Læg en sten på, så det holdes på plads.
   Endelig hjælper de pindsvin, der holder til her hos os og i nabolaget. Jeg tror de kommer her for at drikke af vandet i den lille havedam, vi har anlagt. Selvom vi kun sjældent ser dem, finder vi i alle tilfælde tit deres efterladenskaber på havegangene.

Til venstre ses et omkring 8 cm. langt eksemplar af den iberiske skovsnegl og her neden under nogle snegleæg fundet imellem  murbrokker. Efter nogle dage bliver æggene hvidlige og mere uigennemsigtige.
o
Det er efter vor mening betydelig enklere at slå små snegle ihjel med de beskrevne metoder,  end det er at bruge tid aften efter aften på at samle store snegle, som allerede hver især kan have lagt op til 400 æg. 
Der har fra flere været forespørgsler angående måden transformator eller adapter skal forbindes til trådene. Det er såre enkelt, men der bør sættes en pære på 12 volt ind på den ene af trådene inden den føres videre til tråden på sneglehegnet. Test af systemet kan foretages ved at kortslutte de to ledninger, så skal pæren lyse. Se nedenstående tegning:

- -klik til hjemmesidens oplysninger om mine bregner.       webmaster-Kirstin Nørgaard-Pedersen