-
ELEKTRISK SNEGLEHEGN
DRÆB DEN IBERISKE
SKOVSNEGL INDEN DEN KAN LÆGGE ÆG
|
I løbet af juni måned
1998 blev salathovederne ødelagt, og den nyspirede forsvandt i løbet
af en eller to nætter. Haven var blevet invaderet af iberiske skovsnegle.
Vi blev snart trætte af at fange snegle med ølfælder,
så ud fra formodning om, at de væskefyldte snegle ikke kunne
tåle at få elektrisk strøm igennem sig, gennemførte
vi forsøg forskellige former for fælder, hvor sneglene for
at nå frem til de eftertragtede grøntsager var nødt
til at passere to strømførende tråde.
Trærammen
omkring et forhøjet bed blev forsynet med to tråde som vist
på fotografiet. Trådene er her af galvaniseret hegnstråd,
men det har vist sig at kobbertråd er bedre. |
|
De to ledninger var forbundet
til en transformator, som gav 12 volt vekselstrøm. En adapter af
den slags, som anvendes til en juletræskæde, som ligeledes
giver 12 volt eller et batteri på 9 volt kan også bruges. Det
er fortrinsvis de små og halvstore snegle, der kommer i klemme under
trådene og derved udskiller så meget slim, at de tørrer
ud.
En af de sidste
dage i juli måned samme år begyndte jeg at tælle de små
og halvstore døde snegle der var blevet hængende under trådene.
Der var 18. I august talte jeg 178, i september 199 og de første
ti dage af oktober 36 døde snegle. Samtidig med gik vi ud sent om
aftenen og samlede store snegle, som blev skoldet ihjel, der var en del,
men de blev ikke talt.
1999 begyndte blev de
døde små snegle talt fra begyndelsen af april, og til midt
i oktober, da så det således ud: |
APRIL
|
MAJ
|
JUNI
|
JULI
|
AUGUST
|
SEPTEMBER
|
OKTOBER
|
42
|
58
|
129
|
177
|
278
|
253
|
170
|
|
I alt 1107 mindre snegle. Samme
år blev der slået 1221 fortrinsvis større snegle ihjel
på anden måde. Allerede i 2000 holdt jeg op med at tælle
dem, for der var så få, at det ikke var umagen værd at
tælle dem, og større snegle så vi kun en gang imellem
sidst på sommeren, og således er det stadigvæk nu i 2005.
Vi kan altså på den måde holde antallet nede, fordi de
små snegle dør, inden de bliver i stand til at formere sig,
men det forhindrer naturligvis ikke, at der sidst på sommeren kommer
store snegle ind udefra.
Undtagen når
der er faldet sne, har vi nu strøm fast installeret adskillige steder
i haven. Et vigtigt sted er omkring kompostbunken, for derved forhindres
sneglene i at gemme sig der om vinteren, og hvis det alligevel skulle ske,
vil de skulle passere strømmen for at komme ud om foråret. |
Foruden de faste steder har vi
nogle sneglefælder, der får strøm fra 9 volts
batterier, der er anbragt i en plastikdåse, så de ikke bliver
våde, når det regner. Fælden på billedet er lavet
på en aluminiumsplade. Strømmen tilsluttes med ledninger fra
batteriets poler den ene til aluminiumspladen og den anden til de to kobbertråde.
Som lokkemad bruges
agurkeskiver anbragt inden for trådene og for at forhindre
andre smådyr i at blive ramt af strømmen, dækkes fælden
med et stykke krydsfiner af mindst samme størrelse som alumini-
umspladen. Læg en sten på, så det holdes på plads.
Endelig hjælper
de pindsvin, der holder til her hos os og i nabolaget. Jeg tror de kommer
her for at drikke af vandet i den lille havedam, vi har anlagt. Selvom
vi kun sjældent ser dem, finder vi i alle tilfælde tit deres
efterladenskaber på havegangene. |
|
|
|
Til venstre ses et omkring 8
cm. langt eksemplar af den iberiske skovsnegl og her neden under nogle
snegleæg fundet imellem murbrokker. Efter nogle dage bliver
æggene hvidlige og mere uigennemsigtige.
o
|
Det er efter vor mening betydelig
enklere at slå små snegle ihjel med de beskrevne metoder,
end det er at bruge tid aften efter aften på at samle store snegle,
som allerede hver især kan have lagt op til 400 æg. |
Der har fra flere været
forespørgsler angående måden transformator eller adapter
skal forbindes til trådene. Det er såre enkelt, men der bør
sættes en pære på 12 volt ind på den ene af trådene
inden den føres videre til tråden på sneglehegnet. Test
af systemet kan foretages ved at kortslutte de to ledninger, så skal
pæren lyse. Se nedenstående tegning: |
-
-klik til hjemmesidens
oplysninger om mine bregner.
webmaster-Kirstin
Nørgaard-Pedersen
|